Cirkusgården - Katja Schumann

Visionen


Katja Schumanns cirkus. En hippodrom. Et sted hvor cirkus udvikles. Et træningscenter. Et historisk vingesus. Fortiden skal danne fundament for nytænkning og innovation. Skabe forståelse for dyr og deres samspil med mennesker.
Der laves show, hvor publikum kan opleve heste i den runde manege.

En Plads I Manegen!


Fra 16. Oktober 2025 kan du opleve filmen i biograferne landet over. Et portræt af cirkusprinsessen, Katja Schumann, som står ved en skillevej i sit liv. Hendes verdenskendte cirkuskarriere er tæt på at være slut. Ingen i familien vil videreføre hendes livsværk. I et forsøg på at bevare sin arv åbner Katja op for den unge Liv.

Sommerforestilling 2026!


Skal du have sommerferie? Skal du til Nordjylland? Så tag plads i manegen, når den verdensberømte cirkusdronning, Katja Schumann, træder ind med sine dygtige arabere. Se hendes elev, Liv, som med leg og følsomhed fremfører både heste, ponyer og geder. Fantastiske artister, der giver sus i maven. Alt sammen bundet sammen af Luffe, som tager jer med på rejsen igennem denne helt særlige forestilling, som I ikke vil gå glip af!

Drømme - Lege - Lære - Mestre


Drømme har alle. Legen stopper aldrig. Lære kan man. Mestre vil vi.
Stedet vil være internationalt anerkendt for at udvikle og omsætte ideer til gavn for cirkus som kultur og styrke samspillet mellem dyr og mennesker.